Jeg har gennem mine mange år som behandler udviklet et holistisk behandlingssystem

Behandlingen er en sammensmeltning af massage, healing, stille nærvær og eventuelt klarsyn formidlet via ord. Sammen har vi fokus på lige netop dig og dine udfordringer.

Behandlingen skaber samhørighed med de aspekter af dig, der trænger til ro og opmærksomhed. Du vil opleve dig dybt afslappet og revitaliseret efter behandlingen.

Herunder finder du en beskrivelse af de enkelte dele af behandlingen:

 

Massage

Min massage er blid og omsorgsfuld. Den foregår i samarbejde med dig.

I massagen tilpasser jeg mine værktøjer til lige netop dig og dine behov. Med ro og berøring, vil dit fine nervesystem afstresses og balanceres.

Alt hvad du skal gøre, er at mærke og turde give slip på det gamle og vide, at noget nyt er på vej til dig.

 

Klarsyn

Jeg formidler klarhed og indsigt i dele af dit liv.

Alt foregår i respekt og omsorg for den du er, samt hvor du er i livet.

Når jeg arbejder i klarsyn, bruger jeg min spirituelle intuition og lader energier og budskaber til dig passere gennem mig.

 

 

Healing

Ved healing er jeg kanal for de energier, der strømmer gennem Universet. Formidlingen af disse energier sker via tale og berøring, der kan mærkes som varme, ses som farver, høres som lyd eller vibration i din krop.

 

Kontakt mig her

Se priser her.